 |
|
|
|
|
|
Skrevet af: admin til Mandag den 10. Dec 2007 - kl. 23:30 - 1329 hits
Vil du være med til at skabe mediebilledet?
De sidste 15 år har der været en kritik af medierne.
• Journalister taler om, men ikke med etniske minoriteter.
• Dækningen er unuanceret og bygger på stereotyper.
• Journalister med minoritetsbaggrund er ikke tilstrækkelig repræsenteret i mediebranchen.
• Når journalister dækker muslimer og etniske minoriteter efterleves kravene om fairness og tilstræbt objektivitet ikke tilfredsstillende.
Vi tilbyder fag i: Journalistik, medier og samfund, mediefilosofi, fotojournalistik, filmproduktion og mange andre fag.
Læs nærmere her
Med den nye journalistlinje giver Grundtvigs Højskole etniske minoriteter en mulighed for at præge mediebilledet.
Journalistlinjen forbereder dig, som overvejer at gå op til journalistuddannelsernes optagelsesprøve og beriger dig som blot ønsker at få en indsigt i medieverdenen. Journalistik på Krogerup gør dig til en kritisk og bevidst mediebruger samt klæder dig på til at anvende journalistik i praksis.
Få friplads på Grundtvigs Højskole
Normalt koster et højskoleophold ca. 31.000 kr. Etniske minoriteter har nu mulighed for at få en friplads, som på Grundtvigs Højskole også inkluderer en rejse, til New York og Washington. Støtten kan dække et højskoleophold mellem 12 og 24 uger. Man får lommepenge (500 kr. om ugen), transport (tre hjemrejser op til 300 kr. pr. vej) og for udeboende kan der gives støtte til husleje.
Ny journalistik
Journalistlinjen er et samarbejde mellem Grundtvigs Højskole, Dagbladet Politiken, Danmarks Journalisthøjskole og journalistik ved RUC. Politiken bidrager med tre undervisere Anders Jerichow, kronikredaktør, ledende redaktionschef, Jesper Friis og fotochef Per Folkver. Roskilde Universitetscenter bidrager med professor Jørgen Poulsen og lektor Leif Becker Jensen. Danmarks Journalisthøjskole bidrager med lektor og studieleder Solveig Schmidt.
Vi udfordrer mediebilledet
Initiativtageren Søren Lerche forklarer: ”Det er ikke nok, at det kun er de kendte og respekterede journalister fra Dagbladet Politiken og Journalistuddannelserne, som udgør lærerstanden på journalistlinjen. Vi lægger vægt på, at der blandt underviserne og eleverne er etnisk mangfoldighed. De første vi kontaktede var freelance journalisterne Fikré El-Gourfti og Pola Rojan”.
Journalistlinjen er for alle
Journalistlinjen henvender sig til studerende med etnisk majoritets- og minoritetsbaggrund og arbejder med at få de forskellige kulturelle perspektiver, vinklinger og sproglige kompetencer i spil. Mediebranchen værdsætter og efterspørger denne kulturelle indsigt. Hvad enten du er nydansker eller gammeldansk, vil det være en enorm kompetence at kunne arbejde sammen i en gruppe præget af mange forskellige kulturer.
Krogerup Højskoles ambition er, at eleverne gennem en kritisk diskussion af nyhedskriterierne bliver mere selvstændige og samtidig får et indgående kendskab til journalistikkens grundværktøjer. Det vil give eleverne et godt fundament til at starte på journaliststudierne og arbejde i mediebranchen.
Fred Jacobsen, næstformand for Dansk Journalistforbund, kalder det for en historisk chance.
FAKTA
Adgangskrav: Alle over 17 ½ kan starte på Grundtvigs Højskole
Startdato: 31. august 2008 4. januar 2009
Beliggenhed: Hillerød 30 min nord for København
Praktikplads: Efter opholdet tilbyder Dagbladet Politiken to praktikpladser af en varighed på 14 dage.
Optagelsesprøven: Man vil arbejde med at kvalificere de unge til optagelsesprøven. Der er fælles afgang til optagelsesprøven på Danmarks Journalisthøjskole og Syddansk Universitet.
Kontakt Grundtvigs Højskole: Tlf.48268700. E-mail: sorenlerche@gmail.com
Læs mere om Grundtvigs Højskole: www.grundtvigs.dk
 
|
|
Skrevet af: admin til Lørdag den 08. Dec 2007 - kl. 13:53 - 1154 hits
Elever fra Krogerup Højskole holder d. 11.12.2007 konference om udokumenterede indvandrere. Præst Leif Bork Hansen, politiker Morten Messerschmidt, advokat Helge Nørrung, Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare og Helle Stenum, migrationsforsker ved AAU er inviteret til at komme og debattere om, hvordan vi skal forholde os til emnet. De vil bl.a. blive mødt af et videoindslag med et (sløret) interview med en udokumenteret indvandrer.
Line Sågfors, elev på Krogerup Højskole udtaler: ”Vi mangler fokus på denne oversete samfundsgruppe. De lever i konstant frygt for at blive sendt tilbage, de er på flugt hver eneste dag. De har ingen borgerrettigheder og har dermed ingen mulighed for at leve et anstændigt liv.”
Eleverne på Krogerup blev særligt opmærksomme på de danske udokumenterede indvandreres ringe forhold ved en rejse til Mexico og USA. Line Stage, en af arrangørerne, udtaler: ”Til sammenligning har udokumenterede i USA ret til at slæbe deres arbejdsgivere i retten, hvis de ikke ansættes under ordentlige forhold, og dét uden at de behøver opgive om de har opholdstilladelse eller ej. Der er behov for, at vi fornyer debatten og tager stilling til de udokumenterede. Intet menneske er illegalt.”
I USA er migration og udokumenterede indvandrere et kæmpe diskussionsemne, mens det i Europa ofte overses. Det til trods for, at der anslås at være ca. 7 mio. udokumenterede indvandrere i Europa, heraf mellem 1000 og 5000 i Danmark.
Celia Skaarup, som også er en af arrangørerne, er selv vokset op i en mindre by med et asylcenter. Allerede i en alder af 13 år mærkede hun den magtesløshed og desperation, der herskede på asylcenteret. Frustrationer over tilværelsen førte til store slagsmål mellem unge asylansøgere og deres omgivelser.
Samtidig fornemmede hun også glæde og liv, når hun og veninderne besøgte asylcenteret. Beboerne samledes i de små køkkener, hvor der snakkedes og hyggedes.
Celia udtaler: ”Det er hårdt at være venner med nogle, som lever på kanten og at være vidne til, at et velfærdssamfund som vores kan være så ekskluderende. Specielt når man fornemmer, hvor lidt der egentlig skal til for at ændre deres følelse af ligegyldighed og frustration. Med konferencen håber jeg, at vi kan komme et skridt videre for at finde en løsning på det her problem.”
Debataftenen er et led i et større projekt, hvor elever fra Krogerup Højskole i samarbejde med folk på Nørrebro er ved at opstarte en uafhængig internetkanal. Projektet ’Udokumenterede Indvandrere’ vil blive sendt live på denne kanal som et bud på anden virkelighed – se www.bgptv.dk tirsdag d. 11.12.07 kl. 20.00.
Debat: Illegale indvandrere
Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk
Dato: Tirsdag d. 11.12.07 kl. 20.00
Arrangør: Krogerup Højskole
For kontakt: Youandi Mateman på tlf. 23479909
|
|
Skrevet af: admin til Tirsdag den 20. Nov 2007 - kl. 09:52 - 1218 hits
VerdensKulturCentret
inviterer til
Fyraftensmøde
Fredag d. 30. november kl. 15.30-17.30
DEBAT OM KVINDER og INDVANDRING i en GLOBALISERET VERDEN
Feminisering af Indvandring:
Internationalt set udgør kvinderne nu mindst 50 % af den globale arbejdskraft, der migrere verden over i søgen efter jobs i Asien, Afrika, Latinamerika og Østeuropa. De er til stor nytte for både hjem- og værtslandene. Alligevel oplever kvinderne store ulemper såsom manglende beskyttelse, manglende arbejds- og menneskerettigheder, samt racisme og diskrimination.
PROGRAM:
• H.E. VICTORIA BATACLAN, Filippinernes ambassadør i Norden og Baltikum:
Perspektiver om Filippinske Kvinder og Indvandring i en globaliseret verden (på engelsk)
• FILOMENITA MONGAYA HØGSHOLM , journalist og redaktør af bogen: In de olde worlde: Views of Filipino Migrants in Europe, den første bog nogensinde om dette emne.
Nye indvandrerkvinder i Danmark: kulturudveksling eller skjult billig arbejdskraft?
• ÅBEN DEBAT – ordstyrer AYFER BAYKAL, Formand for Integrationsrådet i København
Vi ønsker at inspirere alle til at bidrage til debatten for derigennem at styrke integrationsprocesserne i vores samfund. Dialog er livlinen for alle som ønsker et civiliseret samfund.
Dagens fyraftensmøde er arrangeret af VerdensKulturCentret i samarbejde med Babaylan og Københavns Integrationsråd:
________________________________________________
Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris 2007
Prisen overrækkes i år til sangeren og saz-spilleren Mizgin. Mizgin har sunget og spillet, siden hun var ti år. Hun kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men flygtede i 1999 til Danmark, fordi hun ikke kunne få lov til at dyrke sin kurdiske musik i sit hjemland. I dag spiller Mizgin iransk, kurdisk, bulgarsk og dansk musik med sit band, som også hedder Mizgin.
Prisen overrækkes i
VerdensKulturCentrets cafe, Nørre Allé 7, 2200 København N
Torsdag den 29. november 2007 kl. 17.00-18.30
Program:
Velkomst
Lone Tinor-Centi, leder i Dansk Flygtningehjælp byder velkommen
Dogan Sahin har samlet en gruppe dygtige musikere, der vil spille türküler – tyrkiske folkemelodier.
Overrækkelse af Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris 2007
Sangeren Miss Mukupa taler til prismodtageren om sine erfaringer som musiker med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark.
Mik Aidt taler og overrækker prisen til prismodtageren. Mik Aidt er redaktør af musikmagasinet Djembe og medlem af dommerkomitéen bag Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris 2007.
Hør Mizgins musik
Efter prisoverrækkelsen giver Mizgin en smagsprøve på sin musik.
Vi byder på et glas vin og en snack
Alle er velkomne
Gratis adgang
Med venlig hilsen og på gensyn
Dansk Flygtningehjælp
|
|
Skrevet af: admin til Tirsdag den 21. Aug 2007 - kl. 15:42 - 1250 hits
Den 26.maj.2007 afholdt vi et kursus under titlen ” Det selvkørende netværk”
for koordinationsgruppen og de aktive kontaktpersoner i netværket og her blev der
besluttet at vi skal arbejde videre med de ideer og forslag der kom på bordet.
Her er et minireferat fra kurset:
Baggrund:
Palnet skal fra årsskiftet fortsætte uden ansat koordinator og projektmedarbejder,
idet bevillingen fra Integrationsministeriet hører op. Men arbejdet skal køre videre.
Derfor et kursus omkring commitment og hvordan vi sammen kan være med til
at fortsætte Palnets positive arbejde.
Formål med kurset
Kurset skulle give Palnets medlemmer redskaber til at videretænke Palnets fremtid
samt medlemmernes egen rolle i denne. Med redskaber menes konkrete forslag til,
hvordan man som medlem kan bidrage til at opretholde et Netværk, selv om der ikke
er samme ressourcer til rådighed som tidligere, i form af både ansatte og midler til aktiviteter.
Kurset er kickstarter til en diskussion om fremtidigt Palnet, og der vil efterfølgende være
møder med workshops omkring hvordan Palnet opretholdes, organiseres
samt hvilke indsatsområder der skal være.
Hvad sker der med Palnet efter 31.12.2007?
Et udpluk af diskussionspunkterne på dagen:
Hvem skal varetage arbejdsopgaverne?
Hvilke ambitioner skal Palnet arbejde ud fra?
Skal det fortsat være Netværk?
Skal det være en forening med medlemskontingent?
Hvordan sikrer vi Palnets sammenhængskraft?
Hvordan sikrer vi, at Palnets gode ry vedligeholdes?
Hvordan udvikler vi Palnets kontaktflader?
Hvordan bliver Palnet mere synligt lokalt?
Hvad er en succesfuld organisation/netværk?
Deltagernes bud på dette:
Koordinator
Teamwork
Strategi
Planlægning
Mål skal være synligt
Aftaler overholdes – man er afhængig af hinandens loyalitet og stabilitet
Kreativitet (isæt hvis ressourcer er små)
Ressourceudnyttelse (hvad kan hver især byde ind med)
Energi og entusiasme
Engagement
Ovennævnte er ikke udtømte betegnelser for et succesfuldt netværk,
men iflg. deltagerne er de nogle af de forudsætninger, der skal til for at være succesfuld.
Hvad kan jeg gøre?
Det personlige engagement er vigtigt i frivilligt arbejde. Derfor kan man som enkeltperson
stille sig selv nogle af følgende spørgsmål til at reflektere over ens egen indsats/bidrag:
- Hvad betyder Palnet for mig?
- Hvad betyder Palnet for palæstinensere i Danmark?
- Hvordan ser jeg Palnets aktiviteter være gavnlige for palæstinensere i Danmark
- Hvordan bidrager jeg bedst med viden, erfaringer og ressourcer til Palnet?
- Hvordan involverer vi flere i Palnets arbejde? Hvordan kan jeg bidrage til at udbrede kendskabet til Palnet?
Næste skridt
Næste skridt i diskussionen om Palnet og fremtidsudsigter er til debat på kommende workshops,
hvor vi fortsætter de mange gode forslag, kommentarer og holdninger med direkte fokus på handling.
Kurset var faciliteret af Peter Poulsen fra Nethouse Solutions, der er en konsulentvirksomhed,
der har specialiseret sig i commitment og sammenhængskraft på arbejdspladser,
og har stor ekspertise med at motivere folk ifht. aktiv deltagelse og engagement i frivilligt arbejde.
Følgende workshops/projkter kommer vi til at arbejde med resten af året:
Palnets fremtid - workshop 1
Organisering fra januar 2008 og frem
Palnets fremtid - workshop 2
Organisering januar 2008 og frem
Palnets fremtid - workshop 3
Palæstinensisk messe og udstilling den 01.12.2007 i Nørrebrohallen.
Palnets fremtid - workshop 4
Kvindeseminar
Palnets fremtid - workshop 5
Weekendtræf 2 for unge palæstinenser.
Palnets fremtid - workshop 6
PR og fortsat opsøgende arbejde overfor palæstinensere i DK
Palnets fremtid - workshop 7
Intensiv indsats overfor unge palæstinensere – palung
Palnets fremtid - workshop 8
Evaluering af projektet – evt. i form af hjemmeside / værktøjskasse
Samt selvfølgelig det løbende arbejde i form af generel
opsøgende arbejde og deltagelse i diverse møder mm.
|
|
Skrevet af: admin til Tirsdag den 26. Jun 2007 - kl. 12:17 - 2108 hits
Fra Dansk Flygtningehjælps lokaler begynder en tidsrejse, som tager de fremmødte unge med til forskellige verdensdele. Men kursen var rettet imod et land – Palæstina.
Af Nidal Abu Arif
”Jeg er her, fordi jeg vil meget gerne vide mere om mine rødder, det er jo en del af mig”, siger den 18-årige dansk-palæstinenser, Yomuna Hadrous, og beskriver hvorfor hun har valgt at bruge aftenen sammen med andre unge dansk- palæstinensere på at høre et foredrag om Palæstinas historie i Dansk Flygtningehjælp lokaler i København.
Mødet blev arrangeret af det palæstinensiske ungdomsnetværk – PalUng – i samarbejde med Palnet.dk.
Der hersker en forventningens spænding i lokalet, de unge kigger på hinanden med nysgerrige og spændte ansigter. Alt imens foredragsholderen, Søren Højmark, starter med at skrive mange årstal på tavlen og vender sig mod deltagerne. Han spørger deltagerne om de kan huske, hvad der skete i det pågældende år. Alle årstallene endte med tallet ”7” og det første årstal var 1897.
Søren forklarer at året 1897 var det år, hvor den første Zionistkongres blev holdt i den østrigske by Basel.
Fra Østrig starter en tidsrejse hvor Søren Højmark guider deltagerne igennem mange af de begivenheder, som har en stor betydning for de unges baggrund og selvforståelse. Rejsen går igennem mange europæiske hovedstader, med en mellemlanding i London i året 1917, hvor Søren Højmark forklarer betydningen af Balfour-erklæring. Flere af de fremmødte unge holder øje med foredragsholderen, mens han med store armbevægelser begynder at forklare nogle vigtige detaljer i erklæringen.
De unge får også mulighed til at sejle med på de skibe som var fyldt med de jødiske immigranter, der var på vej til Palæstina i 1920erne og 1930erne. Højmark fortæller, at 65,000 jøder rejste ind i Palæstina om året. Så får de unge en chance til at møde en gruppe af vrede palæstinensere på kajen i Haifa, som holdte den længste generalstrejke i verdenshistorien, som en protest imod de jødiske strømninger til deres land.
På samme tidspunkt samles en gruppe af britiske embedsmænd under ledelse en mand med navnet Peel. De er i gang med at udarbejde en rapport om situationen i området i slutning af 1930erne. Søren Højmark bemærker at Peel-kommissionens anbefalinger bliver glemt i historien.
Rejsen forsætter til FN hovedkontoret i New York, og mens de unge er på vej til USA, så forsætter de jødiske immigranter med at ankomme til Palæstina i tusindvis.
1947 er et afgørende år for Palæstinas historie, fortæller Søren Højmark, mens han kigger spørgende på de unge, som stadigvæk er lige så spændte og forventningsfulde som i starten af foredraget. Søren Højmark slukker de unges tørst med at fortælle at d. 29. nov. 1947 blev den mest omtalte delingsplan vedtaget.
Der udbryder i 1967 krig i mellemøsten, en krig som varer kun seks dage, hvor Israel formår at slå tre arabiske lande på meget kort tid. ”Det var ikke en præventiv krig” forklarer Søren Højmark meget beslutsom og siger videre ”1967 er et år alle palæstinensere burde kende til – det er simpelthen et af de mest katastrofale år i Palæstinas historie”.
Så kommer turen til den første Intifada i 1987, hvorefter foredragsholderen vælger at bruge meget kort tid på de efterfølgende år.
Han afslutter oplægget med at give sin mening om situationen i Palæstina i år 2007,
”det ser meget slemt ud” siger Søren Højmark med meget lavt stemme.
Efter et meget fængende oplæg er der spørgerunde. Debatrunden byder på mange spørgsmål om situationen i Palæstina, men også om mange historiske begivenheder. De fleste af deltagerne takker Søren for et meget spændende og informationsrigt oplæg med lange og intense klappesalver.
”Det er noget, som jeg har savnet meget”, siger den 21-årig Muhammed Ibrahim og tilføjer ”Jeg er en af de få, som ved noget om Palæstinas historie, men der er mange unge som ved intet om det” Han kigger til venstre og peger på sin lille bror ” ligesom min lille bror Ibrahim”, Ibrahim smiler tilbage og nikker bekræftende.
|
|
|
|
|
|
|
